Cocio videre til mellemrunden i DSA
Den sidste weekend i august kvalificerede Jonstrupgårdens Cocio sig til mellemrunden i DSA ved at gå over 8 i gennemsnit på karaktererne for skridt, trav, galop, ridelighed og kapacitet.
Cocio har en meget høj ridelighed og har tre gode gangarter, hvor jeg vil fremhæve den store rummelige galop og skridtbevægelse som er rigtig god. I traven er hun ikke en "flyder", forstået på den måde, at traven er funktionel og hurtig, og derfor tegner godt til det mere samlende arbejde. Jeg er spændt på, hvordan Cocio vil udvikle sig fremover og jeg ser frem til at uddanne hende. I mellemrunder rider Atterupgaards rytter Selina Cocio, da jeg selv er til stævne i Wien med Nørden. Tak for hjælpen til Selina, som allerede har været forbi og ride Cocio et par gange, det klarer hun super godt. |