Seierskildes Sommerskole
Uge 30
I uge 30 var der mange gengangere på sommerskolen og niveauet var meget højt, med nærmest udelukkende P-klasse ponyryttere og MB/MA hesteryttere. Det var som altid brand hyggeligt at have pigerne på besøg, selvom vi ser mange af dem til hverdag. Pigerne havde samme foredrag som i uge 29, genoptræningsterapeut Alexander Magnus og miljøtræning ved Bianca Andersen samt programridning ved Line Hass. I denne uge sponsorerede Lejre Bageri igen lækre kager, hestemassør Christina Lykke gav et gavekort til dagens bedste program ved programridningen og så gav Optihorse flotte bluser som et minde om sommerskolen. Super seje sponsorer!