Jeg er stor fan af Herman Sprenger bid på alle måder. Det er dyre bid, men når man har set det forskningsarbejde og ikke mindst den grundighed i produktionen, hvor hver enkelt bid håndlaves, ja så forstår man, hvorfor kvalitet koster. Der er en tendens for tiden, hvor bidene skal være tyndere og tyndere. Jeg bryder mig ikke om at ride på et meget tyndt og skarpt bid fordi jeg føler hesten "bøjer nakken", men ikke suger korrekt frem til biddet. Jeg var derfor også meget begejstret da jeg modtog Sprengers seneste bidkollektion, "Novo Contact", hvor trykfladen netop er lavet bredere og derfor ikke virker skarpt, men derimod giver den helt rigtige fornemmelse. Jeg rider både på det todelte og tredelte novo contact på mine heste og alle bid med løse ringe. Flere af mine elever har succes med bidene med faste ringe, særligt på de yngre heste.