Nørden debuterer i Grand Prix
Den 25. oktober havde jeg en af de største oplevelser med Nørden nogensinde. Efter at have taget mig mod til, debuterede vi i Grand Prix. Det var en stor oplevelse, fordi
jeg altid har drømt om det. Nørden arbejdede super godt med på banen, og jeg må indrømme, at jeg var meget rørt, da vi var færdige. Lone Dichmann dømte ridtet til 67,2 % og en førsteplads. Michael Søgaard tog andenpladsen med hesten Quight Naughty. Bagefter stod den på rugbrødsmadder med mor og far, og en flaske champagne blev åbnet. Det var en sjov dag. " 67,2 % og en førsteplads " |