Samarbejde med hestemassør
Jeg har i mange år benyttet hestemassage til mine konkurrenceheste, fordi jeg synes det ofte har en effekt på hestens evne til at arbejde og udvikle sig muskulært. Jeg har i den forbindelse gerne ville indgå et samarbejde med en hestemassør som følger hver enkelt hest over en lang periode. Ud over øget præstation og velvære hos hestene, er det min overbevisning, at man ofte kan få en indikation om, hvorvidt hesten er øm et sted og derigennem undgå større skader grundet forkert belastning eller udstyr som ikke passer optimalt.
Med afsæt i denne overbevisning har jeg de seneste to måneder samarbejdet med hestemassør Christina Lykke, Lykkens Hestemassage. Christina besøger Jonstrupgården to gange om måneden og følger hver enkelt hests udvikling. Christina er uddannet hestemassør fra My Sir hestemassage v. Gitte Søby (Gitte var med landsholdet i træningslejr inden OL) og har derudover uddannet sig til veterinærsygeplejerske og samarbejder idag med Odsherred Dyrehospital. |
Christina og jeg taler sammen efter hun har masseret alle hestene. Vi har indgået et langsigtet samarbejde om hestene, så Christina kan følge hestenes udvikling over en lang periode.
|