Bodybuilding i naturen
Mine heste går som regel fire hårde dressurdage på en uge, men de resterende dage forsøger jeg at holde dem glade og motiverede, samtidig med at jeg gør dem stærkere og forsøger at forbedre hver enkel hests svagheder.
På Jonstrupgården er der 90 hektak skov og det giver en unik mulighed for at træne i naturen. Jeg tror det er en kæmpe fordel at hestene rides på forskelligt underlag og derigennem øger evnen til koordination, men skoven giver også mulighed for bakketræning, hvor det hurtigt afsløres hvor stærk hesten er, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med hestens alder og uddannelsesniveau. Jeg har længe gerne ville supplere træningen med skridt i vand, da det styrker hestens overlinje og ofte forbedrer især skridtkvaliteten. Min elev Matilde, som selv rider p-klasser, rider ofte i vand med sin hest, så hun var så sød at tage med ud til Roskilde fjord og hjælpe med at "trække" Cocio med ud i vandet. Cocio var vild med det og havde bestemt ikke travlt med at komme op på land igen. Det var en fed måde at træne på, fordi hesten (og rytteren) samtidig synes det er sjovt og man får overskredet nogle grænser sammen. |
|