CDI4* PÅ GLOCK HORSE PERFORMANCE CENTER
Idag er det torsdag og vi er endelig landet i Østrig på Glock Horse Performance Center. Glock er ejet af Gaston Glock som er våbenproducent og i ridekredse kendt som hovedsponsor for verdensranglistens nummer 1 Edvard Gal, så rammerne er ganske imponerende, om end det ikke er det der har fyldt de seneste dage. Det har derimod projektet om at komme frem til Østrig....
Staldmester fra Jonstrupgården Tanja, kæreste Kim, hest Nørden og jeg kørte fra Jonstrupgpården tidligt tirsdag morgen og det første stræk ned til den lille by Münchberg nord for München gik over alt forventning med kun ti minutters kø omkring Berlin. Vi fik indlogeret Nørden i en dressurstald i Münchberg som jeg altid bruger når jeg skal til Sydøst Tyskland eller Østrig. Jeg bruger netop den stald fordi Nørden slapper af der lige fra han ankommer, og det passer rigtig fint med afstanden fra Danmark. Vi var fremme ved sekstiden, men da vi skulle ud for at natte Nørden omkring halv elleve skete det der ikke må ske, min hestelastbil gik i stykker! Heldigvis har jeg Falck abonnement og Falckmanden var der ved midnatstid. Han kunne desværre konkludere, at det ikke så for godt ud, muligvis var det gearkassen som var gået. Det i sig selv var et problem, men større problem var det, at vi skulle være i Østrig næste eftermiddag og deltage i det obligatoriske vettjek. Vi brugte et par timer den nat på at søge efter lejebiler på nettet, men alle kontorer var lukkede så vi stillede vækkeuret til klokken syv så vi fik sovet lidt. Næste morgen fik vi lov til at låne en trailer fra ridestedet vi overnattede på og fik gennem Falck lejet en bil så vi forlod Münchberg 11.15 om onsdagen. Stævnet var super søde og jeg fik lov til at stille til det andet vettjek som er dagen efter i tilfælde af, at nogle heste ikke går igennem det første. Stor tak til holdleder Kimi for endnu engang at hjælpe når der er brug for det. Vi ankom først på aftenen igår og var pænt trætte efter en lang og krævende tur. Landskabet i Østrig er præget af kolosalle bjerge og mange, mange tunneller på flere kilometers længde. Det er meget smukt, men også lidt krævende i forhold til de flade danske motorveje. Igår aftes gik jeg en hel masse med Nørden og her til morgen red jeg i arenaen og han var super fin, trods udskiftning af køretøj undervejs. Imorgen står den på grand prix med flere super ekvipager på listen. Stævnet sendes live og gratis på Glock Horse Performance Centers hjemmeside. Jeg har endnu ikke fået starttid, men klassen starter først sidst på eftermiddagen. Jeg glæder mig til max gas på Hr. Nerd. Feriebyen Villach ligger få kilometer fra stævnepladsen
Ved stævnet på Glock er standarden høj på alle punkter, det gælder også shuttle-service med chauffører i stiveste puds.
|
Vi tog færgen over Gedser-Rostock, der slapper Nørden godt af.
Når vi ankommer til et overnatningssted gælder det om at få gået en masse med Nørden for at få køreturen ud af benene. Derudover skal væskebalancen op, så jeg er loaded med gulerødder.
Nyt vogntog i form af lejebil og lånt trailer fra Münchberg.
|
Hjemme igen: Vi er nu hjemme igen fra vores Østrigske eventyr som bød på lidt for mange udfordringer, men også på mange gode oplevelser.
Søndag red Nørden og jeg vores freestyle for første gang som er produceret af en meget kompetent hollandsk kvinde som laver freestyles for nogle af verdens bedste ryttere. Musikken er helt vildt god og den passer ned til mindste detalje, så jeg glædede mig meget til at ride den. Imidlertid havde jeg samme udfordring som i grand prixen med en meget spooky Nørden som ikke var blevet mere rolig trods mange ture på banen, så vi måtte nøjes med en 9. plads selvom potentialet i küren er stort. Det bemærkede dommerne heldigvis og de roste freestylen meget med kommentarer som "GREAT Freestyle!", men kommenterede selvfølgelig også at hesten idag var meget spooky, så jeg ser frem til en bedre gennemridning af programmet næste gang, selvom det faktisk lykkedes at ramme musikken fuldstændig trods Nørdens sidespring. På oplevelsesfronten er glockstævnet unikt. Efter fredagens optræden af Mariah Carey, tænkte jeg, at det nok blev svært at toppe, men lørdag aften trådte verdens bedste entertainer på scenen, selveste Robbie Williams, og gav en fremragende koncert, hvor vi stod rundt i kanten af scenen helt tæt på, og børnene fik lov til at sidde på kanten. Fuldstændigt surrealistisk at få sådan en oplevelse med i bagagen fra et ridestævne. Efterfølgende var der fest til den lyse morgen med drinks og DJ, men det deltig vi ryttere selvfølgelig ikke i, da vi jo skulle være friske til dagen efter. Men sikken en privatfest. Hvis i har lyst så prøv i øvrigt at google Gaston Glock, det er næsten et helt film-agtigt liv han har levet, hvilket måske giver en del af forklaringen til et så ekstraordinært ridestævne i vilde omgivelser, men hvor sikkerheden samtidig var i top med bl.a. kropsvisitering inden aftenens dinnershow og en speciel aflukket loge til værterne for stævnet. Nu er vi som sagt hjemme igen og har kørt træningen ned i denne uge, for igen at trappe op mod DM på Broholm gods i weekenden d. 13.-14. Juli. Et ret ekstraordinært ridestævne må man sige. Selveste Mariah Carey underholdte efter maden idag. Det hele er bygget op til lejligheden, så det er faktisk "kun" et telt selv om det ikke syner sådan. Fredag d. 29.05 2015: Idag har Nørden og jeg redet grand prix, men det var lidt en blandet fornøjelse. Det positive var, at jeg fik rigtig meget af min seneste træning med ind på banen med rigtig gode piaffe-passage ture og mange gode ting i det hele taget. Desværre var jeg meget udfordret af, at Nørden spookede rigtig meget over blomsterdekorationerne ved hvert bogstav, så det gav rigtig meget uro og er i bund og grund irriterende når man træner hårdt og fokuseret på at rette bitte små detaljer, og så ikke får det ud af det rent pointmæssigt som man kunne på grund af en blomst. Ikke et ondt ord om baneudsmykningen, den er smuk, men træls at miste point på sådan noget når øvelserne ellers er gode. Heldigvis sneg Nørden og jeg os akkurat indenfor placeringerne som nummer 7, og jeg glæder mig til at tage revanche i søndagens kür. Imorgen må vi bruge på endnu engang at få kigget på de farlige blomster. Ud over ridtet byder Glock stævnet på mange uforglemmelige oplevelser. Sloganet for Glock er "Perfection" og det passer rigtig godt på stævnet. Der er bygget et gigantisk VIP-område op, hvor der står kokke klar indenfor hver sin kulinariske oplevelse med lækre retter både morgen, middag og aften. Temaet i år er Venedig og al udsmykning matcher temaet med et tvist af bling bling. Om aftenen er der underholdning i verdensklasse. Igår sang musical og opera stjerner blandt andet Phantom of the Opera og selveste Andrew Lloyd Weber var special guest star. I aften overgik de igen sig selv og ind på scenen trådte Mariah Carey og gav privatkoncert med alle hendes største hits. Ikke just hverdagskost! Det er lidt svært at skrive om stævnet fordi alt er så perfektionistisk planlagt og der er tænkt på alle små detaljer som kommer til udtryk i alt lige fra toiletternes udsmykning til måden din kaffe dekoreres på. Søndag står den som sagt på kür og jeg skriver min starttid her på hjemmesiden så snart jeg har den. Tak til alle jer der følger med fra DK, det betyder meget. |
Skuespillere indgår i dekoreringen af stævnepladsen i bedste teater stil.
Banen er smukt dekoreret og her ses en del af tilskuerpladserne.
Lydtjek med min sprit nye kür.
|
På oplevelsesfronten har stævnet været unikt. Det er ikke hver dag man til en privatfest får besøg af Robbie Williams som giver 45 minutters koncert for få hundrede mennesker.
|
På trods af en meget spooky Nørden fik vi heldigvis gennemført mange af øvelserne godt og endte på 7. pladsen.
"Det er ikke hver dag
man til en privatfest får besøg af Robbie Williams" |
Et ret ekstraordinært ridestævne må man sige. Selveste Mariah Carey underholdte efter maden idag. Det hele er bygget op til lejligheden, så det er faktisk "kun" et telt selv om det ikke syner sådan.