Dakar går 70+
Dakar har udviklet sig enormt i denne vintersæson og hans store kapacitet kommer mere og mere til udtryk. Udfordringen har været at få det med ind på stævnebanen. I søndags lykkedes det dog bedre end de to forudgående MB'er og han lyttede for første gang efter de beskeder jeg gav ham og vi kom igennem MB0 uden de store fejl og til godt og vel 70%, så det var dejligt.
Når det er sagt er der stadig et stykke op til hans nuværende topniveau i stævnesituationer, men vi øver videre og jeg har på fornemmelsen, jeg er meget tæt på at få hans fulde tillid inde på banen, men det må de næste stævner vise. |
Staldmester Tanja og jeg har været en del i byen med Dakar for at øve. Her er vi til Hingsteshow sjælland, hvor Dakar og jeg red en lille opvisning med fokus på uddannelsen af ungheste.
|