3 super gode sommerskolehold
I uge 28, 29 og 31 afholdte jeg årets sommerskoler og alle tre hold var super dejlige piger som arbejdede seriøst med udviklingen af deres egen ridning og samtidig råhyggede de sig. I denne nyhed har jeg samlet lidt billeder fra årets sommerskoler. Mange tak til scan-horse og Optihorse for fantastisk flotte equipage-bluser igen i år samt stor tak til Kim, Rikke og Christina som stod i køkkenet.
På alle tre sommerskoler fik vi besøg af eksperter i bomarbejde. Jeg vægter afvekslende arbejde for hestene højt og synes også selv, at foredragene var meget inspirerende og gav blod på tanden til endnu mere bomarbejde i hverdagen. Tak til Anke og Mia, berider og springrytter, som gav sig tid til at lære fra sig samt tak til Rikke og Volvo, som sammen med mig og Dakar var prøvekaniner.
|
På hver sommerskole red deltagerne programmer for en dressurdommer. Det var henholdsvis Trine Revsbech og Laura Adele som lagde vejen forbi og skabte en venskablig og konstruktiv dialog med rytterne.
|
Anderledes konkurrencepræget og knap så fair play agtigt gik det til til på krocket-banen i haven....
|
Rundbold er et must på sommerskolen.
Ud over foredragene om bomme, fik vi på sommerskolen besøg af tidligere groom hos Blue Hors og Prinsesse Nathalie, Sanne, som gav tips og tricks til klargøring af heste til stævner. Sadelmager Kit Olsen fortalte, hvad man selv kan gøre for at tjekke sin sadel og analyserede tre af hestene for at vise, hvilke sadler der er optimale til forskellige typer af heste. Endelig fik vi besøg af min hestekiropraktor Lisa som fortalte om hestens fysiologi og forklarede om dressurens indvirkning på hesten. |
Kæmpe stor tak til alle 42 piger for at give os en dejlig inspirerende og travl sommer!