Denne weekend har stået på Broholm Horse Show, som grundet Nørdens rygproblemer, blev med min upcoming hest Dakar. Det har uden tvivl været en meget lærerig weekend for Dakar. Han har været super i stalden og var rent formmæssigt på et rigtig godt punkt. Dakar var i konkurrence både lørdag og søndag. Lørdag red jeg MB2 og jeg havde jeg en rigtig, rigtig god fornemmelse på banen, dog var der lidt småfejl, men overordnet var jeg meget tilfreds og vi blev nummer 5 i det store og stærke felt. Søndag trykkede han sig mere på banen på grund af lidt høj musik så det gav lidt uro i programmet som også kostede placeringen, men det er jo bare en af de ting han skal lære ved at blive sat i nye situationer. Christina Lykke, min samarbejdspartner, var så sød at tage til Broholm lørdag for at afspænde og massere Dakar og det var helt klart medvirkende til,, at han har været så fin i formen hele weekenden.
Der skal mange kilometer i en hest som Dakar før man kan vise en optimal form hele vejen rundt, men lørdag viste han, at han har taget et kæmpe skridt i år og er blevet meget mere "moden". Jeg tror virkelig det er en hest til fremtiden og dette stævne har kun givet mere blod på tanden. Hvert stævne og hver daglige træning er et puslespil der skal lægges hen mod at få det optimale ud af Dakars og mit potentiale sammen, og Broholm var et godt skridt på vejen.
Tusind tak for super hjælp til Mille-Marie og Kim for at rejse med. Tak til mor Susanne og Hasse for at assistere på opvarmningsbanen, tak igen til Christina og tak til min svigermor og Niece som lagde vejen forbi lørdag og søndag. Slutteligt et tak til de søde mennesker fra Jonstrup og venner som kom og heppede til trods for, at jeg havde starttid 7.38 og 8.30 de to dage!