Idag skydes danskernes rejse mod OL i gang. I den forbindelse vil jeg gerne ønske de fire ryttere alt mulig held og lykke og et stort tillykke med at de klarede den gennem nåleøjet. Jeg vil også ønske mine næsten naboer, Kristine og Michael, et stort tillykke med at de har avlet tre af de heste som skal gå i Rio, det er en fuldstændig vanvittig avlspræstation.
Nørden og jeg var med i London 2012 og bruttotruppen til Rio i år, men nåede aldrig med til de endelige kvalifikationsstævner grundet småskader. Det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig føler jeg ikke jeg kan tillade mig at ærgre mig efter syv hele sæsoner uden en eneste skade på ham. OL sætter gode minder i gang hos mig om en af de største oplevelser i mit liv indtil videre. Billedet ovenfor viser OL-ringene som hang over stien på vej ind til ridestadion og de 22.000 tilskuere. Hvis i har lyst til at gå en tur ned ad "memory lane" med mig så klik på billedet nedenfor og oplev London 2012 igen.