Skoven som trænings-lokation
Det milde efterår har forlænget muligheden for at bruge skoven som trænings lokation. Skoven har en helt central plads i opbygningen af mine heste. For det første giver skoven mulighed for at variere træningen og holde hestene glade, men derudover kommer hestene ud på et andet underlag end den "friserede" ridehusbund og øger dermed koordinationsevnen. Endeligt kan hestene også styrkes ved bakketræning og så gør det jo ikke noget, at efteråret er en ad de flotteste årstider sammen med forårets bøgeskov.