Cocio vinder begge starter i SolrødDen første weekend i oktober var fuldt besat med landsstævne i Solrød lørdag og søndag samt Will Rogers clinic de samme to dage i Ringsted. Cocio startede MB 2 og MB3 i Solrød og gjorde det flot begge dage med to 1. pladser. Førstedagen var præget af en del større fejl i galopprogrammet samt et enkelt chok over "Sverige", altså et stort svensk flag, men der var også rigtig mange flotte ting i programmet i både skridt, trav og galopdelen. Andendagen var jeg særdeles godt tilfreds med hele formen og spændingsniveauet og der var mange fine ting. Stadig sneg der sig et par fejl ind, så der er god grund til at ride lidt flere mb'er inden vi rykker op:) Men alt i alt er det en gave at have en hest som Cocio med en kapacitet og indstilling til arbejdet som man skal lede længe efter.
|