Baggrund
Dressur er da for kedeligt
Jeg er opvokset på Jonstrupgårdens Rideskole som min mor startede for over fyrre år siden. Som to årig fik jeg min første pony af min mormor, som var en shetlandspony, ved navn Daisy. Det var springningen der fangede mig mest som barn, hvorfor jeg fik en springpony som syvårig. Stjerne var en seksten år gammel pony, hvor man blot skulle styre, så klarede hun resten. Stjerne fik allergi, da jeg var ni, og jeg måtte tilbage på Daisy. En dag skulle mine forældre se på en ny pony til rideskolen. Den hed Hamlet og havde lang hvid man. Jeg prøvede den i sandaler og nederdel, på vej til Farmor og Farfar. Jeg faldt pladask for ham, og min mor købte ”barbiehesten” til rideskolen for hele 8000 kr. med udstyr. Hamlet kom aldrig til at gå rideskole…. Jeg forsikrede min mor og far om, at jeg hellere måtte vænne ham til det nye sted, og så var jeg ikke til at få af igen. I løbet af et år blev vi distriktsmestre og udtaget til bruttolandsholdet i dressur. Året efter blev Hamlet nummer fire til DM. Mister Blue Eye, som han blev kaldt, har i øvrigt efterfølgende hjulpet et utal af rideskoleelever videre i dressuren på Jonstrupgården som partpony. Man kan da ikke sælge sin bedste ven.
Cha-Cha og jeg danner par
Som tolvårig begyndte mine ben at blive for lange til Hamlet. Vi var på udkig efter en etter pony og så på to, men kunne ikke rigtigt finde en, der kunne måle sig med Hamlet. Til træningssamlingerne havde jeg mødt mit store idol Alice Oppelstrup. Det viste sig, at Alice også havde holdt et vågent øje med mig. I hvert fald endte det med, at jeg skulle komme til Nordjylland og prøve Cha-Cha. Det var kærlighed ved første blik, men samtidig husker jeg, at jeg var meget bange for, at hun skulle gå i stykker. Cha-Cha og jeg samarbejdede i fire år, som jeg aldrig vil glemme. Hun var en fantastisk pony, og vi var et rigtig godt team. Min største oplevelse med Cha-Cha var at vinde individuel EM bronze på Strömsholm. Hun var en vinder og en hest med en sådan vilje og kapacitet , som man sjældent ser. Jeg er meget taknemmelig overfor familien Oppelstrup, for at jeg måtte låne hende kvit og frit i fire år.
Fra pony til hest
Som femtenårig begyndte jeg at ride min mors hest Kascha. Året forinden havde Alice lånt den, og opnåede at blive Danmarksmester i 1999. Kascha blev indkøbt som føl af min mor. Det var dejligt at blive juniorrytter og jeg holdt meget af Kascha. Hun var en hest, der gjorde det bedste hun kunne, men ikke havde kapacitet til at nå helt til tops. Vi blev udtaget til landsholdet både som junior og young rider, men i 2004 red vi vores sidste stævne, da Kascha blev skadet, og måtte aflives et år senere. Den største oplevelse med Kascha var at ride ved Hingstekåringen i Herning i damesadel. Det var en sjov oplevelse og det krævede stor tillid til hesten, som hun fuldt ud fortjente. Kascha nåede at få et føl, Jonstrupgårdens Dakar, inden hun blev aflivet. Sideløbende med Kascha red jeg hjemmeavlede Jonstrupgårdens Calinka. Hun nåede at starte en del prix skt georg klasser. Som pensionist fik hun tre føl, Cocio, Harry og Jazzberry.
Ned på jorden igen...
Da jeg mistede Kascha stod jeg uden en hest, der kunne dressurens svære øvelser. Min bedste hest var på det tidspunkt Jonstrupgårdens Raneur, Nørden, der gik LA1. Allerede fra føl af, havde han en speciel plads hos mig. Jeg trak ture med ham hver dag, og jeg er meget knyttet til ham. Han var meget svær at ride til, og jeg måtte i gruset nogen gange. Efter hjælp fra Shane gik det stødt og roligt fremad. Nørden har stadig en speciel plads hos mig, og jeg er meget taknemmelig over at arbejde med en hest som ham grundet hans store kapacitet, men også hans samarbejdsevne og lyst til at gøre sit bedste.
Teltpælene op, og så til Jylland
Indtil 2005 havde jeg udelukkende redet ved min mor, hvilket jeg stadig gør. Hun er meget dygtig til at undervise, og er god til at leve sig ind i både rytterens og hestens situation. I 2005 besluttede jeg at flytte til Jylland. Hestene blev opstaldet på Clausholm Slot ved min nære veninde Agnete Berner. I et halvt år gik jeg på Hadsten Højskole og fik undervisning tre gange om ugen ved Finn Greve. Ved årsskiftet besluttede jeg at blive i Jylland og flyttede ind på Clausholm hos familien Berner. Det var en skøn tid, hvor jeg lærte rigtig meget. Finn underviste mig efterfølgende i syv år og jeg sætter stor pris på hans årelange engagement og de værktøjer han gav mig.
Back in business
I Januar 2009 begyndte jeg at få hjælp af Andreas Helgstrand, og jeg arbejdede for ham sommeren over, hvilket jeg lærte meget af, både rent rideteknisk og så så jeg, hvorledes en moderne konkurrencestald fungerer. 2009 blev også året, hvor jeg for alvor kom tilbage efter nogle år som var gået med uddannelsen af en ny tophest, Nørden.
Vejen tilbage var sjov og hård, men samtidig gik det vanvittigt stærkt. I 2006 red Nørden og jeg vores første LA1, og i 2009 debuterede vi i Grand Prix. Jeg har altid sagt til min mor, at han blev min første Grand Prix hest, hvilket måske var en anelse svært at se, da jeg ofte i begyndelsen befandt mig på jorden, og ikke i sadlen som planlagt, men jeg fik ret!
2011 -Et gennembruds år
2010 var et godt år med flere internationale Grand Prix sejre som U25 rytter, men det egentlige gennembrud som senior-rytter i Grand Prix kom i 2011. Efter nogle gode placeringer i Lingen og København i løbet af foråret toppede formen ved DM, hvor Nørden og jeg blev Danmarksmestre og samme dag blev udtaget til A-landsholdet. To uger senere red vi os i A-finalen ved EM. Jeg behøver nok ikke at sige, at det var 14 hæsblæsende og følelsesladte dage.
2016- SEIERSKILDE SPORTS
På nuværende tidspunkt rider og uddanner jeg fem heste som mine forældre og jeg har avlet. Det er heste som på hver sin måde har en kapacitet som med det rigtige arbejde og tålmodighed efter min mening kan nå rigtig langt. Derudover har jeg 30 faste ugentlige undervisningstider på Jonstrupgården og jeg forsøger at udvikle mine elever bedst muligt gennem inspirerende undervisning suppleret med gæsteundervisere, foredrag og udviklingssamtaler. Hver sommer afholder jeg Seierskildes Sommerskole som kombinerer traditionel ridelejrhygge med seriøs og målrettet træning. Det er en fornøjelse at arbejde med det jeg brænder for og indtil videre har det kunne lade sig gøre med mit enkeltmandsfirma "Seierskilde Sports". Jeg ser frem til mange oplevelser og fordybende træningstimer i 2016!
Jeg er opvokset på Jonstrupgårdens Rideskole som min mor startede for over fyrre år siden. Som to årig fik jeg min første pony af min mormor, som var en shetlandspony, ved navn Daisy. Det var springningen der fangede mig mest som barn, hvorfor jeg fik en springpony som syvårig. Stjerne var en seksten år gammel pony, hvor man blot skulle styre, så klarede hun resten. Stjerne fik allergi, da jeg var ni, og jeg måtte tilbage på Daisy. En dag skulle mine forældre se på en ny pony til rideskolen. Den hed Hamlet og havde lang hvid man. Jeg prøvede den i sandaler og nederdel, på vej til Farmor og Farfar. Jeg faldt pladask for ham, og min mor købte ”barbiehesten” til rideskolen for hele 8000 kr. med udstyr. Hamlet kom aldrig til at gå rideskole…. Jeg forsikrede min mor og far om, at jeg hellere måtte vænne ham til det nye sted, og så var jeg ikke til at få af igen. I løbet af et år blev vi distriktsmestre og udtaget til bruttolandsholdet i dressur. Året efter blev Hamlet nummer fire til DM. Mister Blue Eye, som han blev kaldt, har i øvrigt efterfølgende hjulpet et utal af rideskoleelever videre i dressuren på Jonstrupgården som partpony. Man kan da ikke sælge sin bedste ven.
Cha-Cha og jeg danner par
Som tolvårig begyndte mine ben at blive for lange til Hamlet. Vi var på udkig efter en etter pony og så på to, men kunne ikke rigtigt finde en, der kunne måle sig med Hamlet. Til træningssamlingerne havde jeg mødt mit store idol Alice Oppelstrup. Det viste sig, at Alice også havde holdt et vågent øje med mig. I hvert fald endte det med, at jeg skulle komme til Nordjylland og prøve Cha-Cha. Det var kærlighed ved første blik, men samtidig husker jeg, at jeg var meget bange for, at hun skulle gå i stykker. Cha-Cha og jeg samarbejdede i fire år, som jeg aldrig vil glemme. Hun var en fantastisk pony, og vi var et rigtig godt team. Min største oplevelse med Cha-Cha var at vinde individuel EM bronze på Strömsholm. Hun var en vinder og en hest med en sådan vilje og kapacitet , som man sjældent ser. Jeg er meget taknemmelig overfor familien Oppelstrup, for at jeg måtte låne hende kvit og frit i fire år.
Fra pony til hest
Som femtenårig begyndte jeg at ride min mors hest Kascha. Året forinden havde Alice lånt den, og opnåede at blive Danmarksmester i 1999. Kascha blev indkøbt som føl af min mor. Det var dejligt at blive juniorrytter og jeg holdt meget af Kascha. Hun var en hest, der gjorde det bedste hun kunne, men ikke havde kapacitet til at nå helt til tops. Vi blev udtaget til landsholdet både som junior og young rider, men i 2004 red vi vores sidste stævne, da Kascha blev skadet, og måtte aflives et år senere. Den største oplevelse med Kascha var at ride ved Hingstekåringen i Herning i damesadel. Det var en sjov oplevelse og det krævede stor tillid til hesten, som hun fuldt ud fortjente. Kascha nåede at få et føl, Jonstrupgårdens Dakar, inden hun blev aflivet. Sideløbende med Kascha red jeg hjemmeavlede Jonstrupgårdens Calinka. Hun nåede at starte en del prix skt georg klasser. Som pensionist fik hun tre føl, Cocio, Harry og Jazzberry.
Ned på jorden igen...
Da jeg mistede Kascha stod jeg uden en hest, der kunne dressurens svære øvelser. Min bedste hest var på det tidspunkt Jonstrupgårdens Raneur, Nørden, der gik LA1. Allerede fra føl af, havde han en speciel plads hos mig. Jeg trak ture med ham hver dag, og jeg er meget knyttet til ham. Han var meget svær at ride til, og jeg måtte i gruset nogen gange. Efter hjælp fra Shane gik det stødt og roligt fremad. Nørden har stadig en speciel plads hos mig, og jeg er meget taknemmelig over at arbejde med en hest som ham grundet hans store kapacitet, men også hans samarbejdsevne og lyst til at gøre sit bedste.
Teltpælene op, og så til Jylland
Indtil 2005 havde jeg udelukkende redet ved min mor, hvilket jeg stadig gør. Hun er meget dygtig til at undervise, og er god til at leve sig ind i både rytterens og hestens situation. I 2005 besluttede jeg at flytte til Jylland. Hestene blev opstaldet på Clausholm Slot ved min nære veninde Agnete Berner. I et halvt år gik jeg på Hadsten Højskole og fik undervisning tre gange om ugen ved Finn Greve. Ved årsskiftet besluttede jeg at blive i Jylland og flyttede ind på Clausholm hos familien Berner. Det var en skøn tid, hvor jeg lærte rigtig meget. Finn underviste mig efterfølgende i syv år og jeg sætter stor pris på hans årelange engagement og de værktøjer han gav mig.
Back in business
I Januar 2009 begyndte jeg at få hjælp af Andreas Helgstrand, og jeg arbejdede for ham sommeren over, hvilket jeg lærte meget af, både rent rideteknisk og så så jeg, hvorledes en moderne konkurrencestald fungerer. 2009 blev også året, hvor jeg for alvor kom tilbage efter nogle år som var gået med uddannelsen af en ny tophest, Nørden.
Vejen tilbage var sjov og hård, men samtidig gik det vanvittigt stærkt. I 2006 red Nørden og jeg vores første LA1, og i 2009 debuterede vi i Grand Prix. Jeg har altid sagt til min mor, at han blev min første Grand Prix hest, hvilket måske var en anelse svært at se, da jeg ofte i begyndelsen befandt mig på jorden, og ikke i sadlen som planlagt, men jeg fik ret!
2011 -Et gennembruds år
2010 var et godt år med flere internationale Grand Prix sejre som U25 rytter, men det egentlige gennembrud som senior-rytter i Grand Prix kom i 2011. Efter nogle gode placeringer i Lingen og København i løbet af foråret toppede formen ved DM, hvor Nørden og jeg blev Danmarksmestre og samme dag blev udtaget til A-landsholdet. To uger senere red vi os i A-finalen ved EM. Jeg behøver nok ikke at sige, at det var 14 hæsblæsende og følelsesladte dage.
2016- SEIERSKILDE SPORTS
På nuværende tidspunkt rider og uddanner jeg fem heste som mine forældre og jeg har avlet. Det er heste som på hver sin måde har en kapacitet som med det rigtige arbejde og tålmodighed efter min mening kan nå rigtig langt. Derudover har jeg 30 faste ugentlige undervisningstider på Jonstrupgården og jeg forsøger at udvikle mine elever bedst muligt gennem inspirerende undervisning suppleret med gæsteundervisere, foredrag og udviklingssamtaler. Hver sommer afholder jeg Seierskildes Sommerskole som kombinerer traditionel ridelejrhygge med seriøs og målrettet træning. Det er en fornøjelse at arbejde med det jeg brænder for og indtil videre har det kunne lade sig gøre med mit enkeltmandsfirma "Seierskilde Sports". Jeg ser frem til mange oplevelser og fordybende træningstimer i 2016!